 |
Velkommen til Nannas side
Nanna kom til verden den 30. november 2007 hos Kennel PetBass v/Dyrlæge Karin Zekiros. Faktisk blev hun vores, ved lidt af et tilfælde. Vi var nemlig på besøg hos Karin af en helt anden årsag. Vores dejlige han-kat, havde fået en skade ved det ene øje og måtte opereres straks. Mens vi ventede på, at vores kat skulle vågne af narkosen, blev vi inviteret op ovenpå i privaten, for at se Karins 5 uger gamle hvalpe - heriblandt Nanna (Avalanche). Og vi var straks solgt. Ikke kun over de nuttede hvalpe, men også ligeså meget over Nannas mor, Liva, som er en pragtfuldt repræsentant for racen. Liva fik os straks overbevist om, at sådan en hund måtte vi eje |
|
En engel i hjemmet - en djævel i marken |
 |
 |
Racen stammer som de øvrige Bassets fra de drivende jagthunde og oprinder fra Frankrig. Navnet på racen er fremkommet på denne måde: PETIT = lille, BASSET = lavstammet, GRIFFON = stridhåret, VENDEEN = det sted i Frankrig, hvor racen stammer fra.
En Petit Basset Griffon Vendeen er en kærlig, lydig og dejlig familiehund - indenfor. Når den kommer ud i skoven, træder dens udprægede jagtinstinkt frem, hvorfor der stilles store krav til den som går med hunden. Langt de fleste Petit ejere vælger derfor altid, at lufte hunden i snor. Netop derfor har Petit'en også fået prædikatet: En engel i hjemmet - og en djævel i marken.
En Petit elsker at arbejde med sin næse og vejen til en lydig Petit går derfor ofte gennem øvelser/leg med hunden. Her har hunden mulighed for at blive udfordret både i forhold til lugtesansen, men også i forhold til sin intelligens. Sporarbejde kan ligeledes anbefales, da dette vil aktivere både dig og din hund samt tilfredsstille Petit'ens fremherskende jagtinstinkt.
Fakta om racen:
Fysik: Hanner vejer ca. 15 kg. Tæver ca. 12 kg. Højden er 34-38 cm.
Pelspleje: Petit'en skal børstes ca. 1 gang om ugen samt trimmes et par gange om året. Petit'en kan håndtrimmes hjemme, men dette kræver dog lidt håndelag og formentlig også lidt undervisning fra en som har prøvet det før. Petit'en fælder ikke som andre hunde.
Motion: Petit'en kræver både rigelig motion og opmærksomhed. Mindst en længere tur om dagen, hvor hunden får rørt sig og brugt sin lugtesans kan anbefales. En hund som aktiveres hver dag, slapper af på en helt naturlig måde.
Lydighed: En Petit kan nemt opdrages i forhold til de regler som måtte gælde indenfor. Må den sove i sengen? Må den være i køkkenet? Må den sidde i sofaen ved siden af dig? Anderledes vanskeligt forholder det sig i forhold til 'hjemkald' og ønsker du en hund, som du kan gå løs med i skoven, så kan denne race ikke umiddelbart anbefales. Selvom der naturligvis findes ejere, som med held har, kunne træne deres Petit'er til at komme ved 'hjemkald'.
|
|
 |
|
|
 |
Nyheder & opdateringer |
|
25. maj 2010
Både Akasha og Aimie har fået øjne. Her til morgen kiggede de begge ud gennem hver deres flotte øjne.
|
|
20. maj 2010
Både Akasha og Aimie er reserveret.
|
18. maj 2010
Lille Abigail gav op. Hun stoppede med at tage føde til sig og døde i dag.
|
16. maj 2010
De små hvalpe har det godt og vokser og vokser. Nanna viser sig som en omsorgsfuld og beskyttende mor. De små hvalpe er blevet navngivet: Akasha, Aimie og Abigail. Der kommer snart vægtskema og billeder af de små
|
11. maj 2010
Nanna fik 3 dejlige tæver her til morgen. Den første (345 gr.) kom kl. 4:45. Den anden (190 gr.) kom kl. 5:00 og den sidste (220 gr.) kom kl. 5:55.
|
22. april 2010
Nanna har i dag fået foretaget en øjenlysning. Alt er helt perfekt og hun er nu klar til at give sine gener videre. Vi har også i dag fået dyrelægens ord for at Nanna er gravid med hvalpe. Det er dog et lille kuld.
|
18. april 2010
Den er god nok. Nanna er med hvalpe. Vi forventer at Nanna nedkommer med hvalpene i uge 19.
|
8. marts 2010
Nanna er blevet parret med Vicky's F.B.I. i uge 10. Vi håber derfor at kunne sige velkommen til et kuld hvalpe i uge 19. Endnu er der ingen tegn på graviditet, men vi krydser fingrer.
... |
 |
|
|